Søndag d. 5. oktober:

Det er begyndt at sne for første gang hos os. Det er søndag aften klokken halv 7 og nu ligger der de første cm sne. Det forsvinder nok igen imorgen når solen kommer. Men den første sne er kommet allerede :)

Weekenden d. 13-14. sept. 08:

Vi skal til Nordlandet med flere fra menigheden. Karen og Christian fra den grønlandske grupper har en hytte i Nordlandet. en lille en og vi tager afsted i deres ene båd 10 personer. maik, Mirjam, Rebecca, Jonathan, Sandie og Morten, Karen og ´Christian og os. Vildt i en lille båd ;)

Vi samlede bær og mændene hjalp med at udbygge hytten. Lørdag aften lavede Maik lækker spansk paella over bål på kæmpe paella-pande. Vi damer hentede vand langt væk fra en lille elv. Man værdsætter virkelig det livgivende vand, når man skal gå længe for at få fat i det ;)

Da det var blevet mørkt lavede vi kæmpe bål og snittede os pinde til snobrød og skumfiduser.

Vejret var skønt med sol og kun ganske lidt blæst. Graderne har ligget ved frysepunktet og frysegrader om natten.

Fredag d. 12. sept.: Der er faldet den første sne......

Nu er sneen faldet endelligt på Store og Lille malene. Der var snestorm deroppe på toppen idag fredag d. 12. sept. det betyder at der om en måned kan være sne i byen. Her øverst billede af Store Malene fra vores hjemmevindue:



Nederst billede fra fjeldet på vej hjem fra arbejde.

Fredag d. 5. sept. i børnehaven:

Nu skal I bare høre noget vildt :) Jeg var med til en flåning af sæl i fredags. Det var meget specielt. Jeg var paf over at sælen blev anbragt midt i fællesrummet og ordnet dér. Børnene så på, mens dyret blev flået og parteret ud i mindre stykker. Pyha. Sådan er det heroppe, der er et helt andet forhold til naturen, naturen er den man overlever på og for at overleve har grønlænderne lært sig forskellige færdigheder. Børnene var nysgerrige og de fleste ville gerne røre ved sælen. Sæl lugter meget kvalmt og lugten hænger ved længe i tøj og i hele huset. Sæl er sødt køde pga. al det blod der ofte er i kødet. da sæl er så lille et dyr, at det kan slæbes hjem hel, er det ofte ikke slagtet, hvor blodet er løbet fra og derfor skal man kende til, hvordan det er gjort for at kunne spise det med god samvittighed.

Jeg har sat de mange billeder ind i højre spalte.

Sortebær sæsonen er næsten slut heroppe i Nuuk. Der er stadig nogle få tilbage, men de bedste er væk. Når frosten her om kort tid sætter rigtig ind, er det sket med sortebærerne. De vokser på fjeldene som grønne planter og kan minde lidt om solbær, blot er de mindre og ikke særlige saftige.

man kan bruge sortebærerne til mange forskellige ting. Grønlænderne bruger dem til kager, lagkager, brød, marmelade og meget mere. Jeg synes sortebærerne er lidt for sure og ikke med særlig meget smag. men det er nok fordi man er bedre vant ;) Her marmelade som blev lavet på kolonien af børnenes bær. Ovenover en kage med sortebær ovenpå lavet af min kollega, smagte rigtig godt.

Weekenden d. 23-24.august:

Vores første sejltur med en af Maiks kunder fra frisøren. Han ejer en lækker stor båd, hvor vi kan være 8 ombord. Så sammen med hans familie, Maik og Mirjam og børnene drager vi ud på det store vand. Op ad Godthåbesfjorden og ind imod bygden kapisillit. Lørdag aften går maik og Preben i kand for at skyde rensdyr, men finder desværre ikke nogen. Næste morgen kl. 5 stod mændene igen op for at overraske rensdyrene, men de havde åbenbart lugtet dem på afsstand og forsvundet i sikkerhed ;)

Søndag fiskede vi i nærheden af Kapisillit inde ved en elv, hvor der var masser af ørred og laks, de var blot meget små. Ude fra båden fangede vi flere torsk og rødfisk. hjemme skulle vi så have ordnet de lækre fisk, jeg har aldrig ordnet så mange på en gang :)

Weekenden 9-10 august:

Vi flytter i lejlighed væk fra kollegieværelset på Jagtvej og til en lejlighed på Narsaviaq 24 B. det er allan larsens, hvor preben er startet arbejde og skal nu lave glasfiberbåde. Begge får vi nu kortere til arbejde og en bedre bolig og tættere på vennerne. Vi er kommet til at bo i samme opgang som Mirjam og Maik og det nyder vi rigtig meget.